Kirsten Hermansen

Kirsten Hermansen

Kirsten Hermansen (født 21. februar 1930 i København, død 8. november 2015) var en dansk sopran. Kirsten Hermansen var datter af overlærer Einar Holger Hermansen (1894 - 1951) og hustru Kaja Louise f. Hessing (1889 - 1968). Hun blev som medlem af statsradiofoniens pigekor i 1945 engageret til at synge prinsessens rolle i tegnefilmen "Fyrtøjet". Efter sin studentereksamen blev hun elev hos Holger Byrding og uddannede sig ved Det kgl. danske Musikkonservatorium og Det kgl. Teaters Operaskole. Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 1955 som Lucia i "Lucretias Voldførelse". Siden 1953 medvirkede hun i Det kgl. Teaters løbende repertoire samt ved Den Jyske Opera som dramatisk koleratur og lyrisk sopran. Hun fik sit gennembrud som Susanna i "Figaros bryllup", der blev en af karrierens vigtigste roller. Gennem årene sang hun en lang række partier i det lyriske fag f.eks. som Despina i "Cosi fan tutte", Musetta i "La Bohéme", Nattens Dronning i "Tryllefløjten", Gilda i "Rigoletto" og Feldmarskalinden i "Rosenkavaleren". Desuden havde Kirsten Hermansen en omfattende koncert- og solistvirksomhed, ligesom hun optrådte i Danmarks Radio, hvor man ofte hørte hende både i operaer og operetter. Hun medvirkede i tv-serien "Matador", hvor hun i 4. afsnit var den højtideligt komiske koncertsangerinde Amalie Hagensen. I 1972 blev hun docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Kirsten Hermansen trak sig tilbage fra scenen i 1983 og helligede sig derefter pædagogisk virksomhed. Hun blev i 1962 den første modtager af Elisabeth Dons' Mindelegat og var Ridder af Dannebrog. Kirsten Hermansen levede i en periode sammen med kontrabassist Leif Rommer

  • Popularitet : 0.002
  • Kendt for : Acting
  • Fødselsdag : 1930-02-21
  • Fødselssted :
img

Kirsten Hermansen Film

  • 1946
    imgFilm

    Fyrtøjet

    Fyrtøjet

    5 1946 HD

    H.C. Andersens eventyr om soldaten, der skaffer sig et magisk fyrtøj fra en gammel heks og efter mange farlige oplevelser vinder både...

    img
  • 1964
    imgFilm

    Sommer i Tyrol

    Sommer i Tyrol

    6.3 1964 HD

    På Gästhaus "Den Hvide Hest" i de østrigske alper er der fuld gang i de romantiske forviklinger. Tjeneren Leopold er forelsket i...

    img
  • 1960
    imgFilm

    Champagnegaloppen

    Champagnegaloppen

    1 1960 HD

    Amelie er forelsket i en ung musiker. Men da hendes forældre mener at hun skal standsmæssigt giftes kommer der ikke umiddelbart noget ud...

    img
  • 1978
    imgS4 E6

    Matador

    Matador

    9.1 1978 HD

    Serien følger livet i en dansk provinsby i perioden 1929-1947. Hovedpersonen Mads Andersen-Skjern kommer i 1929 som handelsrejsende til den...

    img