Kirsten Vaupel
Kirsten Vaupel (født 31. oktober 1944 i Stockholm, Sverige) er en dansk sopran og skuespiller Kirsten Vaupel, operasanger, der er datter af grosserer Martin Wolf-Beermann (død 1974) og hustru Inge Kirsten Wolf-Beermann, født Mühlendorf Siewecke (død 1995), blev uddannet som sopran på Musikkonservatoriet i Wien 1964-1968 og debuterede som Susanna i "Figaros bryllup" på Copenhagen Summer Festival. Hun har bl.a. sunget Adéle i "Flagermusen" på Odense Teater og i partier på den Jyske Opera, ligesom hun har medvirket i adskillige musicals og operetter. Hun var 2. dame i Bergman-filmatiseringen af "Tryllefløjten". I 1992 dannede Kirsten Vaupel gruppen Swing Sisters sammen med Liselotte Norup og Kirsten Siggaard. I 1961 filmdebuterede hun under sit pigenavn Kirsten Wolf-Beermann i "Flemming på kostskole" og har siden medvirket i flere spillefilm. Hun blev den 19. juni 1965 gift med civilingeniør Jesper Vaupel (08-02-1942 - 08-09-2018) og senere i 1984 med journalist Hans-Georg Møller (09-09-1942).
- Popularitet : 0.313
- Kendt for : Acting
- Fødselsdag : 1944-10-31
- Fødselssted : Stockholm, Sverige